Velkommen!
Denne side er til dig, der kæmper med udfordringer i dit liv og har et ønske om at leve et liv med bedre kontakt til dig selv, dine følelser og dine drømme. Forneden kan du læse mere om mit syn på terapi og hvad kan forvente af mig i vores samtaler. Du kan også følge med i min blog.
Denne side er også til dig, der er interesseret i Intensiv Dynamisk korttidsterapi. Du kan læse om mine erfaringer med denne effektive metode under Min tilgang: ISTDP og følge med i min blog.
Terapi: hvad kan du forvente i den første samtale?
Min første hensigt at danne mig et præcist indtryk af, hvad du kæmper for og med. Det gør jeg ved at lytte og spørge ind. Jeg antager, at der er sider ved dig selv, som du endnu ikke ser klart og endnu ikke er fortrolig med. Ellers var du ikke kommet.
Dernæst vil jeg fortælle dig om det, jeg ser og hører, for derved at skærpe din egen evne til at se og forholde dig til det, der rør sig inden i dig, og som du måske indtil nu ikke har været bevidst om.
Jeg sidder således ikke tilbagelænet og lader dig snakke i en hel session. Jeg går aktivt og respektfuldt ind i terapien, med det udgangspunkt, at ændringer kræver et engagement fra os begge, og at du er kommet, fordi du ønsker ændringer i dit liv.