Der er altid en årsag til angst – og årsagen er ikke dig!

Der er altid en årsag til angst - og årsagen er ikke dig!

I et tidligere indlæg skrev jeg om hvad angst er, og vi kiggede på hvad der skaber angst, nemlig følelser. I dette indlæg vil jeg skrive om den dybere årsag til angsten.

For mange opleves angsten uforståelig. Meningsløs. Og for mange er meningsløsheden det sværeste ved angsten: Hvorfor får jeg angst lige nu? – jeg forstår det ikke. Er der noget galt med mig? Måske er jeg alvorligt syg. Når vi ikke umiddelbart kan finde en logisk forklaring, eller når vi er ude af stand til at ændre på vores tilstand ved at tænke eller handle anderledes, så har vi som mennesker, en tendens til at give os selv skylden, eller at finde fejl ved os selv. Det er et svært sted at være. Det kan derfor være befriende at huske at der er altid en årsag til angsten. Årsagen er aldrig dig.

Virkeligheden er dog, at langt de færreste er i stand til at se hvad, der trigger angsten i den givne situation: nemlig de underliggende følelser. Vi kan være bevidste om vores bekymringer og frygttanker, men følelserne, der trigger angsten er ubevidste.

Et tydeligt eksempel på dette er de mennesker, der døjer med panikangst. De oplever som regel, at angsten ofte opstår helt ud af det blå.

Et andet eksempel er fobier: hvorfor er jeg bange for at flyve, når jeg aldrig tidligere har haft en dårlig oplevelse med at flyve?

Et tredje eksempel er præstationsangst: hvorfor får jeg angst, når jeg skal fremlægge og præstere foran andre?

årsag til angst
ehimetalor-unuabona-270319-unsplash (1)

Angsten skræmmer dig væk fra dine følelser

Vi er ikke bevidste om følelserne. Og det er der en rigtig god grund til: hele angstens formål er at få dig væk fra dine følelser. Angsten skræmmer dig væk fra dine følelser. En af de måder hvorpå vi undgår vores følelser er netop ved at tænke. Vi går væk fra vores følelser i kroppen og ind i tankerne, f.eks. bekymringer eller tvivl. Andre måder vi undgår vores følelser på, er ved helt at undgå den situation, der skaber angst. Vi kan også undgå vores følelser ved at skubbe andre mennesker væk. Ved at overarbejde på studiet eller arbejdet. Eller omvendt: udskyde og lave overspringshandlinger. Faktum er, at er vi er utroligt kreative, når det kommer til at komme væk fra vores angst og dermed vores følelser.

Det betaler vi en høj pris for i vores voksne liv. Men som barn har din undgåelse været det allerbedste du kunne gøre for at få den kærlighed og tryghed fra dine nærmeste, som du og alle andre børn har brug for. Lad os se på et eksempel:

Du er 11 år og ked af det, fordi du bliver drillet i skolen. Du tager chancen og deler din smerte og sorg med din mor. Du græder, og du viser det til din mor. I stedet for at være nysgerrig og forstående taler din mor koldt til dig. Hun siger, det er pivet at græde. At du skal tage dig sammen. At dit tuderi ikke vil hjælpe spor med at stoppe drilleriet i skolen. Du stopper med at græde, og du lover dig selv at det er sidste gang du vil lade nogle mennesker se dine tårer. Du oplever en ny hårdhed og kulde indeni.

På denne dag, lærer din mor dig, at din smerte og sorg er farlig. Den leder nemlig til, at din mor bliver vred og fordømmende og afviser dig. Det fanger din krop heldigvis hurtigt, så hver gang du derefter oplever sorg og smerte begynder din krop at komme med faresignaler: angst. I stedet for at mærke din sorg og smerte, og søge nærhed og trøst – hvilket vi er skabt til fra naturens side – får du angst i kroppen (en stor del af angsten skyldes også de følelser, man har over for en mor, der svigter og straffer). Angsten får dig væk fra sorgen og smerten, og du begynder at trække dig fra andre, når du er ked-af-det. Eller måske bliver du bare kold indeni og hård. Oven i dette søger du tilflugt i de samme tanker, som din mor har lært dig: ”jeg burde ikke græde, det er svagt at græde”.

Der kan være mange andre måder du har lært, at visse af dine følelser var farlige: måske blev din far ked-af-det, når du udtrykte din vrede. Måske blev din mor selvbebrejdende ”jeg er en dårlig mor” når du blev ked-af-det. Måske blev følelser tiet ihjel og aldrig talt om. Måske blev du mobbet i skolen – især når mobberne fik dig til at miste kontrollen over dit raseri. Dermed lærte du, at det bedste du kunne gøre var at gemme dine følelser væk, f.eks. ved at erstatte din vrede med et smil, eller ved at trække dig væk og være alene, når du var ked-af-det.

Angst er kroppens bedste forsøg på at tilpasse sig en svær situation

Det vigtigste at forstå ved angst er, at den har været et forsøg på at lære dig, hvordan du kunne få allermest kærlighed og tryghed fra dine forældre eller andre vigtige personer i dit liv. Desværre for dig, var deres kærlighed ikke gratis. Du måtte betalte den pris, det koster, at skulle lave om på dig selv, kun for at få en erstatning for den kærlighed, der fra starten burde have været gratis.

Angst er altså din krops bedste forsøg på at tilpasse sig en svær situation. Angst skyldes at dine forældre (eller andre i dine nære omgivelser) ikke var tilstrækkeligt gode til at give dig, det du havde brug for. Angst skyldes ikke dig.

laurenz-kleinheider-426386-unsplash (1)